Der er et væld af trænings- og fitness blogs på nettet, og det kan være svært at finde overblik i, hvilke der er de bedste. Derfor får du her 6 virkelig gode blogs, som du bliver nødt til at tjekke ud.

Rigtig mange af os læser blogs. Det er her, vi finder inspiration, underholdning og motivation til alt lige fra madlavning, træning og mode.

Men det kan godt tage lang tid at finde sin favoritblog, fordi der simpelthen er så mange at vælge i mellem – især hvis man er nyudklækket blog-læser.

Derfor har vi samlet en liste over 6 suveræne trænings-, motivations- og sundhedsblogs, som du skal stifte bekendtskab med – måske er din favorit allerede på listen? Ellers kan det være, du finder en ny?

Julie Bruun

Hos Julie Bruun finder du en blog, der er perfekt til den lille familie med en travl hverdag. Julie er uddannet fysioterapeut og arbejder som selvstændig med personlig træning, kostvejledning, fysioterapi, træning med gravide, træning med babyer og deres fitte mødre samt underviser på almindelige styrkehold. Hun er i gang med en akupunkturuddannelse og debuterer snart som forfatter til en kogebog.
Julie offentliggør ugentligt en madplan, der er super nem at følge. Samtidig viser hun også træningsøvelser, du kan give dig i kast med hjemme på stuegulvet og guider dig til træning under graviditet og lige efter.
Tjek madplanen ud og start hjemmetræningen her: http://www.juliebruun.com/

Mette Lyngholm

Masser af træningstips og sunde opskrifter er hovedtemaerne hos Mette Lyngholm, der er uddannet personlig træner.
Med et smil på læben gennemgår Mette effektive træningsøvelser, som du sagtens kan være med i uanset dit niveau.
Snacks på en sundere måde er en af Mettes spidskompetencer, og du bliver nemt fristet af at kigge på de mange lækre opskrifter.
Hun har skrevet en bog om træning under graviditet – og taget udgangspunkt i sig selv og så afholder hun desuden også trænings boot camps i Marbella, Spanien.
I 2015 blev Mettes blog desuden kåret som Årets Blog om fitness – besøg bloggen her: http://mettelyngholm.dk/

Marina Aagaard

I både 2015 og 2016 var Marina Aagaards blog blandt de ti nominerede til Årets Blog – og det er helt fortjent!
Med en Master i fitness og sundhed har Marina over 25 års erfaring som trænings-og sundhedsformidler – hun er både foredragsholder, forfatter, træner og altså også blogger.
Marina tager udgangspunkt i sin egen fagligt stærke viden og fortæller om træning og sundhed gennem hendes tre nøgleord: ”hurtigere, lettere og sjovere.”
Bloggen indeholder blandt andet et væld af nemme, lettilgængelige træningsvideoer og et udførligt fitness- og wellness leksikon, hvor du kan slå ord op som: barfodsløb, bikram yoga og børstemassage.
Find Marinas blog her: https://marinaaagaardblog.com/

Carrotstick

Der er ikke bare én person bag Carrotstick, men hele seks skribenter med en professionsbachelor i Sundhed og Ernæring.
Det betyder, at du er garanteret en masse (og her mener vi virkelig en masse) indhold om både kost, træning og ikke mindst virkelig mange lækre, sunde opskrifter.
Carrotstick-forfatterne kommer også med tips om, hvordan du opbevarer frugt og grønt, dyrker microgrønt i vindueskarmen og alternative motionsformer som aerial yoga, slackline, wakeboard og meget mere.
Mød kvinderne bag carrotstick her: http://www.carrotstick.dk/

Mayadroem

Maya Lützhøft er kvinden bag Mayadroem og blogger om alt mellem fitness og sundhed.
Maya er uddannet sygeplejerske, kostvejleder og snart personlig træner. Hun fokuserer på at holde en sund balance mellem træning kost og kage.
Du kan blandt andet læse om årsager og gode råd til oppustet mave, få tips til sundt (og langt) hår, lære at bage en masse sund(ere) kager og finde ny inspiration til træning.
Desuden har Maya også interviewet en masse sunde piger og stærke mænd, som fortæller om deres forhold til sundhed og træning.
Find interviews, inspiration og ideer til mad her: http://mayadroem.dk/

Anders Nedergaard

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange blogs er skrevet af kvinder – for kvinder. Netop derfor giver denne blog også et dejligt afbræk. Den er nemlig skrevet af en mand, nærmere bestemt af Anders Nedergaard aka Dr. Muskel.
Anders er biokemiker, humanbiolog og har en ph.d. i muskelbiologi – og så har han mere end 15 års erfaring som trænings- og kostvejleder.
Han er altså en mand, der ved, hvad han taler om, når det drejer sig om træning og sundhed.
På Anders’ blog vender han en masse forskellige emner både inden for træning, men også alle mulige former for sport og motion.
Han har sit eget radioprogram, Fitness M/K på Radio24syv, og derfor kan du lytte til mange af debatterne, som er på bloggen.
Læs og lyt til Dr. Muskel lige her: https://andersnedergaard.dk/