Bliv stilsikker i hvide sneakers

Selvom du gør dit bedste for at følge med i tidens modetendenser, så skifter de så tit, at det nærmest er umuligt. Det føles næsten som om, at vi fra den ene dag til den anden kan gå fra et retrolook til det hele futuristiske.

Heldigvis er der klassiske tøjdele, som bare aldrig går af mode. Blå jeans, blazer og den lille sorte (kjole) er nogle af disse – hvide sneakers er en anden.

Og skal vi ikke snakke lidt om de fede, hvide sneakers? – Jo, vi skal så!

”Historien om sneakers strækker sig tilbage til sidst i 1800-tallet

Hvide sneakers ser dagens lys

Historien om sneakers strækker sig tilbage til sidst i 1800-tallet, men det var først i 1950’erne, at unge begyndte at gå med dem til hverdag som en del af deres stil. Og i 1963 blev de første hvide sneakers sat i spotlyset takket være designeren Alexander McQueen.

De hvide sneakers var utrolig populære, men i 1973 skete der noget, som satte endnu mere skub i salget: adidas introducerede deres klassiske Stan Smith model (Stan Smith, som skoen var opkaldt efter, var på det tidspunkt en populær tennisspiller).

Snart fulgte alle de store mærker med og lancerede deres egne hvide, klassiske sneakers – og det er da helt forståeligt.

Sneakers til hverdag og til fest

De hvide sneakers kan bruges i rigtig mange forskellige situationer både til hverdag og til festlige lejligheder.

Til hverdag kan de hvide sneakers sætte prikken over i’et sammen med de (også klassiske) blå jeans, t-shirt og cardigan eller blazer.
Pigerne kan også bruge hvide sneakers til en fin hverdagskjole – og give fødderne et hvil fra stramme, hælede læderstøvler.

Til fest kan de hvide sneakers uden tøven erstatte pigernes stiletter, så I kan danse natten lang.
Og et par hvide sneakers til fyre i et jakkesæt er bogstavelig talt smokin’!

3 fordele ved hvide sneakers:

  1. Du har altid et par sko, som passer til alt dit tøj.
  2. Hvide sneakers går aldrig af mode, så du skal kun have nye, hvis de går i stykker (eller bliver så beskidte, at de ikke længere er hvide sneakers, men nærmere brune).
  3. Dine fødder vil takke dig for at vælge et par behagelige sko

  1. adidas Cloudfoam Advantage Clean – 550 kr.
  2. Nike Air Zoom Fearless Flyknit – 1150 kr. 
  3. Lacoste Carnaby Evo – 800 kr.
1 Comment
  1. […] Smid en lækker trøje ud over, hop i et par sorte slack pants og fuldend dit look med et par fede hvide sneakers. […]

Læg en kommentar