kari traa

Hos SPORT 24 arbejder vi hele tiden benhårdt på at give dig de bedste forudsætninger for at lege, være aktiv og dyrke den sport, du holder af.
Derfor har vi fået otte seje og skønne kvinder til at teste sports-bh’er fra Kari Traa på fodboldbanen, håndboldbanen, gymnastiksalen, i skoven, på ridebanen, i fitnesscentret og i dansestudiet.

I samarbejde med Kari Traa har vi udvalgt tre sports-bh’er – DRIVA, NESS eller FRIGG – som kvinderne skal teste. Vi har matchet kvinderne og bh’erne efter både bryststørrelse og den sportsgren, som de dyrker

Opsummeret:

  • 8 stærke sportskvinder.
  • 8 vidt forskellige sportsgrene.
  • 3 sports-bh’er fra Kari Traa.
  • Og et utal af sjove og energiboostende træningsoplevelser.

Lad testen begynde!

Find den sport, der matcher dig herunder, og læs kvindernes knivskarpe anmeldelser. Så bliver du klædt på til at vælge den rigtige sports-bh, som passer til dig og din favorittræningsform.

Men først, lad os introducere dig til de tre sports-bh’er fra Kari Traa, som vi har testet:

kari traa

Kandidat #1 – Kari Traa Driva Sports Bra

Kari Traa Driva Sports Bra er en velsiddende sports-bh med gode muligheder for personlig regulering af skulderstropper, så du får et optimalt fit.

Driva Sports Bra giver masser af støtte og egner sig derfor til sportsgrene med høj intensitet. De formstøbte skåle er foret med blødt og varmende merinould, som gør modellen ideel til udendørssport i koldt vejr.

Vil du vide mere? Så læs mere om Kari Traa Driva her.

Kandidat #2 – Kari Traa Frigg Sports Bra

Kari Traa Frigg Sports Bra er opkaldt efter dronningen af aserne og Odins hustru i nordisk mytologi. Og den er i sandhed en dronning!

Denne sports-bh er designet til at give maksimal støtte og har en usædvanligt god pasform med mulighed for justering af de klassiske skulderstropper til et mere støttende racerbag-fit. Den har polstrede og formstøbte skåle, der både støtter barmen, minimerer risikoen for gener og giver et flot, feminint look.

Vil du vide mere? Så læs mere om Kari Traa Frigg her.

Kandidat #3 – Kari Traa Ness Sports Bra

Kari Traa Ness er en lækker sports-bh med god støtte. Du får unik komfort med brede skulderstropper, bryderryg og ribkant i omkredsen. Skålene er støbte og giver en god pasform og støtte.

Denne sports-bh fra Kari Traa er udført i et ekstremt strækbart materiale, som smyger sig til kroppen og bevæger sig efter den. Ventilationshuller ved brystet, i halsen og langs rygsøjlen giver dig den bedste udluftning, så din hud kan ånde, selv når du har pulsen oppe.

Vil du vide mere? Så læs mere om Kari Traa Ness her.

1. HÅNDBOLD | Leder du efter en sports-bh til håndbold? Så læs Jeanettes anmeldelse af Frigg

kari traa

Virkelig pæn sports-bh i et enkelt design og lækkert, blødt materiale. Den er nem at tage på og få til at sidde rigtig godt, da man har mulighed for at justere den hele tre forskellige steder.

Styrker

  • Den holder brystet godt på plads og er behagelig at have på. Skulderstropperne gnaver slet ikke og er godt polstret.
  • Bh’en er udført i et hurtigttørrende materiale, som transporterer sveden rigtig godt væk. Den er derfor hverken kold eller fugtig at have på, selv under intensiv træning – hvilket er et stort plus.

Svagheder

  • Eftersom den holder brystet så godt på plads, er, den måske ikke helt så elastisk som andre sports-bh’er, jeg har prøvet. Men til gengæld kan man være sikker på den gode støtte.

2. DANS | Mangler du en sports-bh til dans? Så læs, hvad Maja har at sige om Driva

kari traa

Efter jeg har prøvet denne sports-bh, vil jeg helt sikkert ud og undersøge markedet for high-support-sports-bh’er – brysterne sidder virkelig godt fast med denne model og det er en skøn følelse.

Styrker

  • Designet ser superfedt ud og er mere avanceret med spænder sammenlignet med andre kedelige standardsports-bh’er med bokserryg.
  • Brysterne sidder virkelig godt fast. De flyttede sig overhovedet ikke – selv ikke ved de ”poppende” bevægelser med overkroppen, som vi ofte laver i vores koreografier. Ret fantastisk følelse, når man er vant til, de hopper lidt, selvom de er spændt ind i en sports-bh.

Svagheder

  • Materialet er kraftigt pga. uldet i den og knap så elastisk. Det gør, bh’en er lidt stiv at tage på, og brysterne skal ”løftes op” i skålene, fordi bh’en ikke rigtig giver sig. Første gang du tager BH’en på føles den derfor lidt stram at have på, men allerede anden gang er denne følelse meget bedre.

3. GYMNASTIK | Mangler du en sports-bh til gymnastik? Så læs Mias anmeldelse af Ness

kari traa

Facts om Mia

Denne sports-bh er virkelig svedtransporterende og jeg vil derfor helt sikkert bruge den til hårde træningssessions, hvor jeg får pulsen op. Men da det ikke er en high-support-bh, vil jeg nok ikke vælge at bruge den til træningsformer, hvor der skal hoppes meget – her ville jeg vælge en af de 2 andre bh-modeller.

Styrker

  • Sports-bh’en har et fint design og er rigtig flot med det brede stykke under brystet. Hvis man godt kan lide at træne kun iført sports-bh, uden T-shirt over, ser det helt sikkert godt ud med denne bh!

Svagheder

  • Når jeg danser, stiller det rigtig store krav min bevægelsesfrihed – jeg skal kunne lave store bevægelser med mit bryst/overkrop – og her kunne jeg ved nogle bevægelser godt føle, det brede stykke under brystet kom lidt i vejen. Dog er dette stykke med til at gøre, bh’en sidder rigtig godt.

4. STYRKETRÆNING | Mangler du en sports-bh til styrketræning? Så læs Carolines anmeldelse af Ness

kari traa

Jeg synes, at Kari Traas sports-bh Ness er yderst velegnet til at styrketræne i.

Styrker

  • Bh’en er rigtig behagelig at have på, og den giver god støtte til min lille barm. Jeg bruger normalt sports-bh’er, der bare strammer ind. Det gør denne også, samtidig med den giver en lille smule barm, og det er jo dejligt.
  • Den generer ikke på nogen måde, ingen syninger eller noget, som gnaver.
  • Fordi sports-bh’en er så lang, og har det brede stykke under barmen, kan den sagtens fungere som crop-top, uden man behøver at have en anden top udover

Svagheder

  • Det eneste minus for mig er, at den er lidt længere end de andre sports-bh’er, jeg er vant til at bruge – grundet det brede stykke under barmen. Men det er nok bare en tilvænningssag, fordi jeg aldrig har brugt toppe som denne før. 

5. LØBETRÆNING | Mangler du en sports-bh til løbetræning? Så læs Ibens anmeldelse af Frigg

kari traa

Meget behagelig og svedtransporterende, hvilket giver en rigtig god og rar løbeoplevelse.

Styrker

  • Pasformen omkring brystet er rigtig fin, god support omkring brystet der sikrer et flot og spændstigt brystparti.
  • Bh’en er meget behagelig at have på. Til en hvilken som helst sport, hvor man er i så kraftig bevægelse, som man er under løb, er den super.

Svagheder

  • Lukningen på BH’en kan være en ulempe hvis man ikke får den indstillet korrekt.

6. FODBOLD | Mangler du en sports-bh til fodbold? Så læs Tinas anmeldelse af Frigg

kari traa

Sports-bh med virkelig god pasform og støtte, som sikrer, at alt er, hvor det skal være, uanset hvor høj intensiteten er.

Styrker

  • Jeg vil normalt aldrig vælge en sports-bh med hægtelukning, fordi jeg ikke synes, de sidder lige så godt til kroppen. Men det gør denne på grund af den brede lukning, og så er det jo superfedt at justere i løbet af træningen: midterste hægte til opvarmning, inderste hægte til kamp og yderste hægte til udstrækning.
  • Materialet er et godt valg til denne form for sports-bh. Det er ikke alt for strækbart og sidder derfor godt til kroppen. Da sports-bh’en fylder/dækker meget af overkroppen, var jeg bange for, at jeg ville føle mig for ”indelukket”. Men materialet sørger for, at kroppen kan ånde, så man ikke føler sig klam.

Svagheder

  • Skulderstropperne er måske lidt voldsomme og tager lidt af friheden til bevægelse. Men så er det godt, man har mulighed for at samle stropperne til ”racerbag” i stedet for.

7. RIDNING | Mangler du en sports-bh til ridning? Så læs Ninas anmeldelse af Driva

kari traa

Alt i alt en komfortabel sports-bh at have på, også selvom man tilbringer en hel dag i stalden.

Styrker

  • Det første, man bemærker ved denne sports-bh, er den todelte front, der dels består af selve skålene i merinould, dels frontstøtten, der går op i nogle brede stropper. Dette giver en fast, men behagelig støtte.
  • Den er udstyret med justerbare skulderstropper, som mange sports-bh’er ellers mangler. Man har altså både mulighed for at vælge skålstørrelse, omkreds og justere stropperne, så der er optimal mulighed for at få en sports-bh, der passer til en.
  • Stropperne er hæftet sammen på ryggen, hvilket gør, de ikke falder ned over skulderne – noget som ellers godt kan være et problem under ridning.

Svagheder

  • Den første gang jeg var ude at ride, havde jeg problemer med, stropperne gnavede. Det skyldtes dog bare, jeg ikke havde fået indstillet dem korrekt. Gangen efter gav jeg mig bedre tid til at få disse tilpasset, og så sad den superbehageligt. Det er derfor ikke en svaghed, blot en reminder om, hvor vigtigt det er, man husker at få indstillet sin bh rigtigt.

8. MOUNTAINBIKE | Mangler du en sports-bh til mountainbike? Så læs Lones anmeldelse af Frigg

kari traa

Jeg er fan – lur mig, om den ikke også bliver førstevalg til min mandagscrossfit. Under hele min tur rundt i Nordskoven, op- og nedkørsler, kurver og sving, bump over trærødder og skred i mudder, har bh’en været, lige som jeg ønsker mig det.

Styrker

  • Sports-bh’en ser ved første øjekast voldsom ud med de store formstøbte skåle. Men når den kommer på, og jeg lige får tilpasset stropperne, sidder den, som var den støbt til mig.
  • Bh’en er en high-support-bh, og jeg må sige, at den holder, hvad den lover. Selv de største bump fra trærødder kan ikke sætte ”svingninger i sagerne”. Alt sidder, præcis som det skal.

Svagheder

  • Slet ingen svagheder, hvis du spørger mig.

Hvilken sports-bh passer til dig?

Få en optimal træningsoplevelse med en kvalitetssports-bh, som passer til din træning og din sport.

Gå efter støtte, bevægelsesfrihed, åndbarhed, svedtransport – og gå ikke på kompromis med kvaliteten. Se det store udvalg af sports-bh’er hos SPORT 24 lige her. God jagt!