trail løb

Trailløb er en skøn måde at bruge naturen på, og mange løbeklubber flytter oftere og oftere træningen til skovområder med spændende stisystemer. Vi kan nok hurtigt blive enige om, at en tur i skoven er mere spændende for øjne og sind end en løbetur igennem en kaotisk by eller kilometer efter kilometer på en kedelig landevej. Men er der andre fordele ved at trække i trail løbeskoene og bevæge sig ud i skoven, når det er tid til en løbetur? Mon ikke! Læs med her og bliv omvendt fra asfaltfræser til trailløber.

trailløb

Hvad er trailløb?

Trailløb er løb på små naturstier i ujævnt og kuperet terræn, hvor rødder, sten, grene og huller konstant udfordrer din fysik, motorik og koncentration. Naturen sætter rammerne for træningen, og det er bestemt ikke kedeligt, når du giver den gas op og ned ad bakker og skal prøve at undvige lavt hængende grene, store vandpytter og drilske rødder på de smalle og varierede stier i skoven. Med andre ord er trailløb en sej, udfordrende og fantastisk motiverende form for løbetræning, som du absolut ikke må snyde dig selv for at prøve.

Mange fordele ved trailløb

Når du dyrker trailløb, opnår du en lang række sidegevinster i forhold til dine almindelige løbeture på veje, fortove og asfalterede stier. En af de mest åbenlyse er, at underlaget er blødere og dermed belaster kroppen markant mindre. Almindeligt løb på lige landevej er meget monotont, mens løb i ujævnt terræn effektivt træner dine led og de små muskelgrupper, hvilket hjælper med at forbygge skader i eksempelvis ankler og knæ. Alsidig træning er grundlæggende godt for kroppen, og du kan med fordel kombinere trailløb og løb på asfalt, så du får et optimalt udbytte af din træning.

trail løb

Trailløb forbedrer din koncentration og balance

Så snart underlaget bliver ujævnt og uforudsigeligt, udfordres og forbedres din motorik. Derudover påvirkes balancesansen og dine koordinationsevner positivt, når kroppen bliver stimuleret af det ujævne og varierede terræn. Trailløb udfordrer desuden din koncentrationsevne, da det ujævne underlag kombineret med lavt hængende grene og smalle stier kræver fuld fokus og maksimal opmærksomhed ved hvert eneste skridt.

trailløb

Få naturlig intervaltræning med trailløb

Udover disse fantastiske sidegevinster får du også en fremragende kondition, som typisk vil være mærkbart efter bare få ugers træning i terrænet. Det skyldes, at det kuperede terræn byder på naturlig intervaltræning, hvor pulsen kommer højere op end ved almindelige løbeture i jævnt tempo. En højere puls og mange skift i intensiteten udfordrer dit kredsløb mere, og du vil hurtigere forbrænde flere kalorier og påvirke din kondition i en positiv retning.

trailløb

Bliv topmotiveret af trailløb

Sidst – men absolut ikke mindst – er trailløb med til at holde din motivation helt i top. Løbeture i skoven fylder dig nemlig med god energi og skærper dine sanser, hvilket kan mærkes i en travl og hektisk hverdag.

For at du forbliver motiveret til at løbetræne, er det vigtigt, at træningen er sjov og resultaterne mærkbare. Disse kriterier opfylder spændende og udfordrende trailløb til fulde – så snør dine trail løbesko og kom af sted.

Rigtig god fornøjelse med dit trailløb!