Solen skinner og termometret peger på sommer. Det er ofte ensbetydende med lange, skønne dage ved stranden eller poolen, og børnene elsker det.

Her kan du blive klogere på, hvad du skal huske, når du vælger badetøj til dit barn, og hvordan du bedst passer på tøjet, så det holder i flere sæsoner.

Frihed til leg

Børn er naturligt meget aktive og elsker at rende rundt og lege i det dejlige sommervejr. Derfor er det også vigtigt at vælge badetøj, som giver god bevægelsesfrihed, og derfor ikke hæmmer den vigtige leg.

hummel
badeshorts

På SPORT24.DK og i SPORT 24 og SPORT 24 OUTLET butikkerne finder du en masse flotte badedragter, bikinier og badeshorts til aktive drenge og piger samt de praktiske heldragter til de mindre spædbørn.

Fælles for alle modellerne er, at de er lavet i lækre materialer, som er super behagelige at have på og lader børnene udfolde sig frit i strandkanten. Derudover er alt badetøjet både hurtigtørrende og fremstillet i en slidstærk kvalitet, som kan holde til en tur på legepladsen.

Badetøj med UV beskyttelse (UPF)

Babyer og børn har ekstra følsom hud, og det er derfor vigtigt at beskytte den godt mod solens stærke UV stråler. Derfor er det en rigtig god idé at gå efter badetøj til børn med UV beskyttelse, som forhindrer solens stråler i at trænge igennem stoffet.

hummel
bade t-shirt

UV badetøj til børn og voksne angives ofte med betegnelsen UPF. UPF står for Ultraviolet Protection Factor og giver en ide om, hvor godt tøjet beskytter mod solens farlige UV stråler.

De meste UV beskyttende badetøj er klassificeret med UPF50 eller UPF50+, hvilket forhindrer hele 98% af solstrålerne i at nå barnets fine hud.

hummel
mørk badedragt, lys badedragt

Hvorfor er UV badetøj smart?

De fleste børn har ikke tålmodighed til at blive smurt ind i solcreme fra top til tå, og hele situationen ender ofte i skrig, undvigemanøvrer og dårligt humør. Har du været heldig at vinde solcreme-kampen, vil sved og vandpjaskeri ofte reducere solcremens beskyttende egenskaber, og så skal hele seancen endda gentages hver halve eller hele time.

hummel
badedragt, shorts, bikini

Tøj er som hovedregel bedre til at beskytte mod solen end selv de kraftigste solcremer. Derfor er en skyggende solhat og badetøj med UV beskyttelse en rigtig god investering, da det sikrer, at dit barn er beskyttet optimalt mod solens stråler hele tiden.

Husk dog at du ikke helt kan undgå at smøre dit barn ind i solcreme, da det er vigtigt at påføre cremen de steder, hvor badetøjet ikke dækker.

Forlæng badetøjets levetid efter badeturen

Forestil dig at du lige har købt en fin UV dragt med det fineste print og det flotteste farver til ferien, og når du kommer hjem, opdager du, at de klare farver er falmet og tøjet er begyndt at lugte grimt.

hummel

Med få enkle trin kan du nemt forlænge dit barns (og dit) badetøj, når dagens strandtur eller pool-pjaskeri er ved at være slut.

Når du eller dit barn tager badetøjet af, er det vigtigt, at det bliver skyllet godt i rent vand, så alt salt- eller klorvand kommer af. Salt og klor er med til at slide på tøjet, og der er risiko for at både materiale og farver forringes, hvis det ikke vaskes af. Solcremen er også god at få af, da der ellers kan dannes ærgerlige skjolder på tøjet.

Efter gennemskylningen må du endelig ikke vride vandet ud af badetøjet. Det kan ødelægge tøjets elasticitet. Læg i stedet det våde badetøj med vrangen ud fladt til tørre i skyggen. Kan du ikke vente på at det tørre, kan du eventuelt rulle det ind i et håndklæde, og tage det med hjem og tørre.

hummel

Kan du vaske badetøjet?

Ja, du kan sagtens vaske dit badetøj, så det bliver helt rent igen, hvis blot du følger disse simple regler:

Fyld en balje med koldt vand og brug evt. en smule mild sæbe eller shampoo uden farve. Undgå at bruge skyllemiddel, da dette kan beskadige tøjets elasticitet.

Klem vandet ud af tøjet – du må ikke vride det – og læg det så fladt til tørre på tørrestativet.

Vaskemaskinen og tørretumbleren skal du holde dig langt fra, da de høje temperaturer og maskinernes hårde behandling slider på tøjets evne til at strække sig.

Tjekliste til en god og sikker badeferie med dit barn

  • Badetøj med UV beskyttelse
  • Solhat med god skygge
  • Solcreme med høj faktor

Vil du se hele vores sortiment i badetøj så kom ned i din lokale SPORT 24 butik eller besøg webshoppen

Rigtig god badeferie!