jul

Vi har bedt vores PLAY MORE FAMILY om at fortælle lidt om deres jul og hvad de håber ligger under juletræet den 24. december.

Læs om danseren Liv Crescesses og Aerial Hoop atleten Christine Damgaard Asmussens juleplaner her.

 

jul
Liv Crescesse

Hvordan skal du holde jul i år?

”Jeg skal holde jul i Åbyhøj sammen med min datter, min datters far og hele hans herlige familie. Det er altid super hyggeligt selskab!”

Hvad elsker du mest ved julen?

”Jeg elsker maden, stemningen, hyggen – og især duften og gaverne, selvfølgelig. For første gang i år skal jeg pynte op og øve mig i at bage julekager og få købt julegaverne i god tid. Jeg har tænkt mig at give den 100% gas med juletamtam. Normalt er jeg ikke klippe-, klistre-, og bagetypen, men det kan jeg blive. Så i år skal det altså have et skud!”

Din sjoveste eller mest mærkelige juleoplevelse?

”Min mor er jo fra Mozambique og har aldrig rigtigt gået op i julegaver og dansk julemad. Jeg husker tydeligt en jul med fisk og majsgrød på bordet, verdens mindste juletræ og gaver pakket ind i avispapir. Set i bakspejlet har hun vel egentlig lært mig, at det er tanken, der tæller, og at alt ikke behøver være, som det plejer. Vi hyggede os jo helt vildt, selvom jeg kan huske, at jeg liige skulle sluge den.”

Dyrker du din sport henover julen?

“Ja, hvis ikke fysisk, så helt sikkert oppe i mit hoved. Min hjerne stopper aldrig med at tænke ideer i forhold til koreografier, opsætning osv. Selv juleaften er der jo fastlagt dans rundt om træet, så jeg slipper det aldrig helt.”

Jeg ønsker mig….

Hvis jeg kunne ønske mig 2 lækre julegaver fra SPORT 24, ville jeg som det første klart ønske mig en Haglofs essens mimic jacket. Den kan holde mig varm hele vinteren. Derudover er den virkelig fed og sidder dejligt, når den først kommer på. Jeg har nemlig prøvet den.

Som nummer to ville jeg ønske mig nogle fede sneakers til hverdag. Et godt bud er Puma Vikki platform dame, som er en simpel, lækker og feminin modesneak, som vil passe til det meste i mit tøjskab.

Hvis jeg skulle flotte mig og købe en gave til en af mine kære, ville jeg klart støtte min lillebrors skills og store kærlighed til fodbold ved at forære ham de mest blærede fodboldstøvler: Nike Mercurial Superfly V CR7 FG

Derefter vil jeg ikke høre nogle undskyldninger for ikke at score mål.

jul
Christine Damgaard Asmussen, Aerial Hoop

Hvordan skal du holde jul i år?

“Jeg skal holde jul hos min mormor og morfar sammen med mine forældre, søskende og min hund.”

 Hvad elsker du mest ved julen?

”Jeg elsker allermest, at jeg får hygget med familie og venner i højere grad end resten af året.”

Din sjoveste eller mest mærkelige juleoplevelse?

”Jeg har engang fejret jul i Australien. Det var en underlig oplevelse, både fordi der var mere end 30 grader varmt, og især fordi de fejrer julen den 25. december, hvor hele dagen gik med cocktails og BBQ.”

Dyrker du din sport henover julen?

”Ja, hvis jeg har tid til at komme af sted, men da der sker temmelig meget i julen, er der desværre ikke helt så meget tid til at træne.”

 Jeg ønsker mig….

Jeg ønsker mig varme løbehandsker, så jeg kan komme ud og løbe på trods af vind og kulde. Et godt bud er dem her fra Newline

På denne årstid er det tit koldt at stå med bare arme både før, under og efter træning. Derfor vil en god hættetrøje være rigtig rar at have på, indtil vi har varmet godt op og til at hoppe i bagefter. Min favorit er denne her ZNE hoodie fra adidas

Og endelig en godt-siddende rygsæk fra Haglöf til vandreture med kæresten!