just do it

Du har helt sikkert hørt det før – og du ved med garanti også, hvem afsenderen er. Og hvor mange slogans kan du lige sige det samme om? Nok ikke så mange…

Men sloganet fra Nike er et af de absolut mest genkendelige slogans nogensinde – og ikke uden grund. De tre små ord var nemlig med til at sende Nike helt til tops inden for sportsverdenen, og der er nok ikke en person på jorden i dag, der ikke kender til mærket med det catchy slogan. Men kender du historien bag? Og vidste du, at ’Just do it’ fylder 30 år i år? Læs med her og bliv klogere på et af verdens største brands.

Fra blåt bånd til græsk gudinde

Nike kan dateres tilbage til 1964, hvor Bill Bowerman og Phil Knight startede firmaet – under navnet ’Blue Ribbon Sports’. De ændrede dog navnet i 1971, hvor valget blev ’Nike’ efter den græske sejrsgudinde af samme navn. De to mænd nød kæmpe succes i årene op igennem 70’erne og 80’erne, hvor de på et tidspunkt endda havde 50% af det samlede, amerikanske marked for sportsudstyr – ikke dårligt! Det var dog ikke før 1988, at Nike begyndte at satse på det udenlandske marked med et helt nyt slogan. Kan du gætte hvilket et, vi taler om?

just do it

Øjeblikkelig succes for Nike

’Just Do It’ er godt nok kun tre stavelser, men det skulle vise sig, at det var nok! Nike var nede i en historisk bølgedal, hvor de efter en dårlig periode blev nødt til at fyre op mod 20% af deres medarbejdere. Så de hyrede en kendt reklamemand, Dan Wieden, til at komme op med et catchy slogan, der skulle hjælpe dem med at indtage de udenlandske markeder. Der var bare ét problem. Alle hadede slogannet!

Dan Wierden fortæller, at han tog ’just do it’ op til Nikes høje herrer, men den daværende CEO sagde; ”Vi har ikke brug for det (bib!)”. Dan Wieden var dog sikker i sin sag, og han fik lov til at køre en enkelt kampagne med slogannet – og det gav pote.

Sloganet blev en øjeblikkelig succes for Nike, der lige pludseligt ikke kun havde det amerikanske marked, men også det globale. Ret godt klaret for tre stavelser! Mange krediterer faktisk ’Just do it’ for at have reddet Nike fra at dreje nøglen om. Og en verden uden Nike? Det ville være lidt kedeligt.

just do it

Nike er blevet en del af vores fælles kultur

Man kunne måske forvente, at Nikes salg ville stagnere en smule efter 1998, men faktisk blev Nike ved med at bruge ’just do it’ i udlandet, så de endte op med en vækst på langt over 1000%. Meget acceptabelt set fra investorernes side, men ’just do it’ handler ikke kun om penge og finansiel vækst – det er kulturelt! Man ser reklamerne over alt, og der er gået prestige i at have det velkendte brand på fødderne eller på sit tøj. Faktisk så mener man, at det kun er omkring 20% af Nikes sko, der bliver brugt til det formål, som de blev udviklet til. Altså er 80% af alle Nikes sko til modebrug!

Og det er selvom, Nike faktisk stadigvæk brander sig på sportsdelen, hvor kæmpe stjerner som Ronaldinho, Wayne Roney, Michael Jordan og Roger Federer har været med i en ’just do it’-reklame. Nike har fundet ud af, hvordan man brander sig effektivt, så man skaber et bånd mellem virksomhed og kunder, der kan modstå tidens gang. Og det er igennem denne branding, at de er blevet de titaner, de er i dag.

just do it
Sort tee, rød sweat, grå sweat, sort tee og grå tee

Just do it er en livsstil med bevægelse i fokus

’Just do it’ er ikke bare et slogan, der er blevet kogt sammen i et lukket rum af en marketingmand tilbage i 80’erne. Det er så meget mere end det. Det er en livsstil. En livsstil, hvor der er fokus på performance, bevægelse og tanken om, at man ikke behøver tænke så meget over det – man skal bare gøre det! Du skal ikke tænke på, at du har været på arbejde hele dagen. Ikke tænke på, at du er træt. Og du skal slet ikke tænke over muligheden for at udskyde det hele til i morgen!

Just do it handler om spontaniteten, glæden og passionen omkring træning

– og det er faktisk ret fedt, når man tænker over det. For det er svært at finde brands, der er ligeså hyllet ind i sportshistorien som lige netop Nike.
’Just do it’ er altså ikke bare tom marketing – det er hele essensen af Nike, og hvad de står for i dag.

… Så måske var det en ok investering for Nike at give Dan Wieden 20 kroner i timen tilbage i 1988. Vi er i hvert fald glade for det. For hvor ville sportsverdenen være uden Nikes sans for kvalitet og innovativt design? Vi vil helst ikke vide det.

just do it