Har du hørt om #mitløb? Måske du allerede har taget del i fællesskabet? I dette indlæg kan du blive klogere på SPORT 24’s hashtag, når vi indvier dig i historien og alle tankerne bag.

#mitløb opsummeret – Hvad? Hvem? Hvorfor?

Hvad?

Mange mennesker har en slem tendens til at sammenligne sig selv med andre og sidestille succes med resultater. Særligt når det kommer til deres træning. #mitløb er sat i verden for at bryde med denne uhensigtsmæssige tilgang.
For når det gælder løb, er det nemlig hverken udgangspunktet eller målet, der er det vigtigste, men derimod selve rejsen – og vi har alle vores egen, individuelle rejse.

Hvem?

#mitløb er derfor også for alle – uanset hvem du er, og hvilket niveau du er på.
Så længe du har modet til at bevæge dig ud af din komfortzone og rykke dine grænser, er det underordnet, om det er ved at tage det første skridt eller ved at tage et skridt mere.

Hvorfor?

Siden begyndelsen har visionen for #mitløb været at skabe et fællesskab for folk, der deler den samme overbevisning – nemlig, at vi som løbere, sportsfolk og mennesker skal støtte op om hinanden, hjælpe hinanden og motivere hinanden – uagtet niveau.
… Og den store tilslutning vidner om, at der er masser af støtte at hente derude!

Hvordan er #mitløb blevet taget imod?

Det er ikke engang 1 år siden #mitløb så dagens lys for første gang, og i løbet af den korte, korte periode er vi gået fra at have 150 delte billeder til nu at have over 2.300!
Til det, kan vi kun sige: hurra for alle jer dejlige brugere af #mitløb – tak for, I tager del i fællesskabet og deler jeres fede billeder og inspirerende historier med os (og alle andre, som kigger med).

Takeback til året der gik og #mitløb-historierne, der blev delt

Mange løbere har engageret sig. Alle med hver deres unikke løberejse.
Nogle har været motiveret til at snøre løbeskoene grundet ønsket om et sundere liv. Nogle for at finde et frirum. Nogle for at slå en personlig rekord. Og andre fordi, de simpelthen ikke har den luksus at lade være.

”Det er slet ikke en mulighed for mig at vente med at løbe til i næse uge. Hvis ikke jeg gør det, bliver jeg svækket.” Citat: Lise Friis (sklerosepatient og maratonløber – hør det fulde interview med Lise Friis på vores podcast ‘Min Mikrofon‘).

Men én ting er sikkert – de er alle, hver især, indbegrebet af #mitløb ånden.

Et sundere liv

Rune McLeod Winther • @runner_mcleodwinther

🏃‍ Maratonløber – løber for at samle penge ind til bekæmpelse af prostatakræft
💪 Transformation

Runes løberejse:

Med en kampvægt på 94kg snørede Rune sine løbesko for første gang d. 13. maj 2017. Løbeturen var den første af mange, og der var to primære mål: At tabe 14kg og at løbe 5 km på under 20 minutter. Begge mål blev indfriet bare 4 måneder senere, hvilket gav yderligere blod på tanden. D. 13. maj 2018 – præcis på årsdagen for den første løbetur, gennemførte Rune sit første maraton i Københavns gader. Siden da er det blevet til både flere halvmaratons og maratons, og hver gang er der er mål om at gøre det endnu bedre.

I 2012 mistede Rune sin far til prostatakræft og i 2018 startede han en indsamling til prostatecancer for at indsamle penge til kræftforskning. Rune har kombineret hans store passion for løb med en god sags tjeneste, og bidrager på den måde til at fremme kræftforskning. I år til Berlin Marathon løber Rune for prostatecancerUK hvor alle donationer går til forskning.

Hvad betyder #mitløb for dig?

#mitløb er mit frirum, hvor jeg leger og henter energi til at udfordre og blive en bedre version af mig selv. Det er her jeg samler energi og får ro i hovedet. Mine ambitioner for løb er, at det skal være sjovt, udfordrende og give en masse gode oplevelser. Jeg bruger instagram som træningsdagbog, og henter selv motivation og inspiration hos andre løbere.

💗 Du kan støtte Runes indsamling til behandling og forskning i prostatakræft her.

Frirummet

Camilla Pedersen • @loebemyggen 
🏃‍♀ Maratonløber/Ultraløber
👫 Social løber

Camillas løberejse:

Camillas løberejse startede i kølvandet af en årelang spiseforstyrrelse. Løb blev et vigtigt holdepunkt og det skabte en nødvendig balance. Med en viden om at løb ”kan blive for meget” gennemførte Camilla sit første maraton i 2014 og siden da er det gået stærkt.

Intet mindre end 117 maratonløb (and still counting.. ) flere ultraløb og orienteringsløb er det blevet til. Løberejsen rummer desuden en kærlighedshistorie, for Camilla mødte sin kæreste under maraton nr. 43 og de har været sammen lige siden.

I dag bor Camilla i Sønderborg, hvor hun har været med til at starte en frivillig løbeklub, hvor de løber 3 gange om ugen. Her er der fuld fokus på det sociale i løb og som hun selv siger: ”her mødte jeg min ekstra familie”. Minimum tre gange om ugen står det på hyggelig og sociale løb med Sønderborg RUNNERS. Der er dog plads til ego-ture, hvor der er fuld fokus på hastighed, tider og målsætning.

Hvad betyder #mitløb for dig?

#mitløb er mit frirum – der hvor luftguitaren kan findes frem. Jeg nyder at løbe alene og jeg nyder at løbe med andre, ja egentlig bare at løbe. Hvis jeg kan få andre til at synes det er fedt at løbe, så har jeg vundet en lille smule. Jeg bliver aldrig træt af at løbe og jeg vil ikke undvære det sociale som løb giver mig.

Den personlige rekord

Jonathan Windfeld • @jonathanwindfeld 
🏃‍ Passioneret løber
🤛 Fysioterapeut

Hvad betyder #mitløb for dig

Det allerbedste ved løb er, at det er for alle. Det kræver minimumudstyr og kan gøres, hvor som helst, når som helst. Der er absolut ingen begrænsninger. Du kan løbe marathons, OCR, 10K, eller lige være startet. Uanset hvad, er det din individuelle rejse, dit løb og din kamp.

Fordi alternativet er skidt, hvis ikke

Lise Friis • @marathoner_lise
🌎 Har gennemført 437 maratons 🥇
😷 Fik konstateret sklerose i 2012

Lises løberejse:

Lise har gennemført intet mindre end 437 maratons. Og det er ikke engang det mest bemærkelsesværdige. Hun blev tilbage i 2012 ramt af sklerose, hvilket efterlod hende blind og lam i benene.

Hvad betyder #mitløb for dig?

Mit løb betyder selvfølgelig først og fremmest ’mit løb’ – min rejse – hvor jeg gerne vil blive ved med at fokusere på alt det positive frem for det negative. Derudover er en vigtig del af min rejse at motivere andre i deres løberejse – det er det, der driver mig allermest.

Også de danske elitesportsudøvere tager del i #mitløb

Vi har de seneste måneder haft æren af at interviewe flere seje elitesportsudøvere – heriblandt svømmetalentet Emilie Beckmann og håndboldstjernen Louise Burgaard. I den forbindelse spurgte vi dem selvfølgelig også, hvad #mitløb betød for dem.

Emilie Beckmann • @emiliebeckmannnn
🦋 Dansk elitesvømmer 🏊‍
🧜‍ EM- og VM-medaljevinder


Hvad betyder #mitløb for dig?

Altid at holde fokus på mig selv og min proces og lukke alle andres resultater ude. Det er vigtigt at lade være med at sammenligne sig selv med andre. Kun ved at holde øjnene på min banehalvdel kan jeg sørge for, at ’mit løb’ bliver det allerbedste, det kan være!
Du kan lytte til hele interviewet med Emilie Beckmann her.

Louise Burgaard • @louiburgaard
🤾‍ Dansk håndboldspiller
🥉 VM-medaljevinder

Rettigheder: Hamistolen Photography


Hvad forbinder du med #mitløb?

For mig handler det om at nyde selve processen i alt det, jeg foretager mig. I stedet for (som jeg engang gjorde) altid at gå efter at være den bedste og kun fokusere på det næste, jeg gerne vil opnå.
Du kan lytte til hele interviewet med Louise Burgaard her.