Motion er vigtigt for dit barns ve og vel – det ved vi. Men hvor vigtigt er det lige? Hvor meget motion drejer det sig om? Og hvad tæller egentlig med som motion?

Hummels nye KIDS ACTIVE kollektion har netop ramt vores hylder, og i den anledning har vi sat (ekstra) fokus på børn og motion. Derfor giver vi dig tips og et kreativt indspark til, hvordan du får mere motion ind i dit barns hverdag – og måske sågar også dit eget. 

Derfor er det så hulens vigtigt, at dit barn dyrker motion

Der er mange gode grunde til at opfordre dit barn til at erstatte stillesiddende aktiviteter, som skærmtid, med mere motion.   

Først og fremmest er fysisk aktivitet vigtigt for dit barns helbred – undersøgelser viser, det har positive effekter på alt lige fra hjertet og kredsløbet til stofskiftet og hormonsystemet. Det er derfor med til at modvirke en lang række livstilssygdomme.

Derudover er motion også med til at forbedre dit barns motorik, koordination og fysiske tilstand – både her og nu, og senere i livet.

Når det er sagt, bør man heller ikke undervurdere den effekt, motion har på dit barns indlæringsevne og sociale trivsel. Træning baner vejen for tidlige succesoplevelser og dermed et bedre selvværd, samtidig med at de sociale evner modnes idet, dit barn rører sig sammen med andre.

Freja gymnastikdragt

Hvor meget motion bør dit barn så dyrke?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen. Dog må man gerne dele dagens aktiviteter op i mindre tidsintervaller på 10 minutter – så længe man sørger for at intensitetsniveaet er moderat til høj.

Derudover bør børn og unge motionere med høj intensitet i en halv time mindst 3 gange om ugen.

* Moderat intensitet: svarer til fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men uden problemer kan tale med andre imens.

 * Høj intensitet: svarer til fysisk aktivitet, hvor man derimod bliver så forpustet at man ikke er i stand til at føre en samtale imens.

hummel t-shirts

Sådan får du dit barn til at motionere mere

Fysisk aktivitet – spørger man nogle, så har det en negativ klang – for dem er det nemlig lig med: hård intervaltræning, svedlugtende idrætshaller og besværet vejrtrækning.

Men heldigvis er det meget mere end det. Begrebet ’motion’ dækker over al form for bevægelse – så længe det øger kroppens energiforbrug, er der ingen, der har sagt, det samtidig ikke også må være sjovt at få sved på panden.

Hvis man tænker lidt ud af boksen, kan man som forælder sagtens finde på både sjove og kreative måder at få sit barn til at bevæge sig mere.

Motion i form af leg

Leg er suverænt den bedste måde for børn at få pulsen op på. Ståtrold, sækkeløb, boldspil og fangeleg er alle kilder til timevis af sjov og motion. Og dette er selvfølgelig kun få ud af mange lege, som efterlader dit barn med blussende, røde kinder.

Det handler blot op at motivere sit barn til at lege mere. Og en god måde at gøre det på, er ved som forælder selv at deltage i legen – særligt, hvis barnet ikke er så gammelt.  

Motion i form af huslige pligter

Huslige pligter tæller naturligvis også som motion – så involver gerne dit barn i de daglige gøremål. Det kan være alt lige fra rengøring og havearbejde til indkøb og gåture med hunden.

Motion i form af transport

Et af de absolut lavest hængende frugter, når det drejer sig om at få presset mere motion ind i hverdagen, er via transporten. Opmuntr dit barn til at cykle, gå eller rulle til og fra skolen, vennerne og fritidsaktiviteterne.

hummel t-shirts

Støt dit barns aktive livsstil

Når alt kommer til alt, er det vigtigste, at du som forælder støtter og motiverer dit barn til at have en aktiv livsstil. Sæt gerne et godt eksempel ved selv at røre dig i hverdagen. Når du gør det, bliver det kun mere oplagt for dit barn også at gøre det.

Ved for eksempel selv at tage trappen frem for rulletrappen, hjælper du dit barn med at indøve gode, sunde vaner, som han/hun kan have gavn af resten af livet.

Vælg hummel KIDS ACTIVE

Sidst, men ikke mindst, er det selvfølgelig også vigtigt, at dit barn har de rette forudsætninger til frit at kunne bevæge sig. Jeans, der strammer, eller bluser til pænt brug, er ikke ligefrem ideelt, når der skal sved på panden.

Det er hummels nyeste børnekollektion til gengæld. Den er sprængfyldt med styles kendetegnet af stor bevægelsesfrihed, høj holdbarhed og åndbarhed. Og den er derfor skabt til børn, som elsker at få pulsen op og bevæge sig. Her finder du styles ideelle til alt lige fra sport og idræt til leg og fritidsaktiviteter.