Billedet er venligst udlånt af Carite

Regnen pjasker ned fra himlen, bladene bliver brune og temperaturen daler. Det er ved at være tid til efterår og hygge indendørs. Men hvor det om sommeren er nemt at aktivere børnene, så kan det være svært om efteråret. Vejret indbyder ikke ligefrem til strandture og endeløse fodboldkampe i baghaven.
Men hvorfor ikke bruge den grå tid på en omgang yoga med dem? Disciplinen, der har taget det meste af verden med storm, er også perfekt at dyrke sammen med ungerne. Få inspiration til den næste hyggestund med de mindste lige her!

5 fordele ved at dyrke yoga med børn

Måske tænker du: hvordan kan yoga gøre min hverdag bedre? Til det kan det siges, at yoga er med til at styrke krop, sind og den mentale velfærd – både for dig og dine børn.
Her får du fem gode grunde til, at dig og dine børn skal begynde med yoga:

  1. Yoga styrker børnenes mentale udvikling.
  2. Yoga kan give børnene en større følelse af selvværd, da de lærer at stole mere på deres krop.
  3. Yoga styrker børnenes muskulatur, så de bliver tip-top klar til leg!
  4. Yoga giver mulighed for kvalitetstid i en aktivitet, både barnet og den voksne går op i – sammen.
  5. Yoga giver børnene en mental pause fra det evindelige tankespind, der konstant er i gang inde i de små hoveder.

Giv børnene de bedste forudsætninger for at dyrke yoga ved at have det rette behagelige tøj til dem. Du kan finde det bedste yogatøj til børn lige her eller blive inspireret af dette yogatøj til børn:

  1. hummel T-shirt til 180 kr.
  2. Nike T-shirt til 160 kr.
  3. Carite T-shirt til 200 kr.
  4. Nike tights til 280 kr.
  5. adidas tights til 200 kr.

Yoga giver mere leg i hverdagen

Den mentale pause som yoga kan give børn, er også med til at styrke deres naturlige tilgang til livet. Børn leger sig nemlig igennem det hele. Og det er også derfor, at yoga med børn er blevet populært rundt omkring i landet. De synes faktisk, at det er sjovt!

Børn imiterer dyr hele tiden og mange traditionelle yoga-stillinger er centreret omkring forskellige dyr (blandt andet hund, kat og ko). For at engagere børnene endnu mere, kunne det jo være, at de skulle brøle som en løve, eller mjiawe som en kat. Alt for at styrke barnets fantasi og den naturlige, legende del af børneyoga.

Det er faktisk også muligt at kombinere yoga med en af tidens største Disney film – Frost. Tjek videoen herunder, hvor Frost bliver genfortalt ved hjælp af yoga. Det er garanteret et hit for de små:

Tid til leg og tid til samvær

Vi kunne alle godt bruge lidt mere tid til leg og samvær med vores børn, men hverdagens mange gøremål kan komme lidt i vejen for det. Derfor er yoga med ungerne en rigtig god måde at være sammen på. Øvelserne skaber nemlig anledning til grin og glæde, hvilket altid er godt at have mere af i livet.
Har du ikke det nødvendige yogaudstyr, kan du klikke ind på SPORT 24s webshop her, hvor du finder alt tøj og tilbehør til ungernes nye yoga-eventyr.

5 gode yogastillinger for børn:

  1. Gør som katten! Stil dig på alle fire (med knæene og håndfladerne i gulvet) og krum så ryggen opad – ligesom en kat. Når du så har holdt denne position i et stykke tid, kan du gå videre til stilling nummer 2!
  2. Bøj nu ryggen nedad, så din mave kommer under dine skuldre. En omvendt kat. Denne stilling kaldes ’koen’ og er meget populær i sammenhæng med katten, da den giver en god rytme med vejrtrækningen. Både katten og koen er perfekte til at løsne op i ryggen og skuldrene.
  3. Hvis du ligger dig fladt ned på maven og løfter din overkrop med armene, så er du faktisk i ’kobra’ stillingen. Denne stilling åbner op for brystkassen og giver dine skuldre en god udstrækning. Og så er det sjovt for børn at lave slangelyde.
  4. Lig dig på ryggen, løft dine fødder op i luften og tag så fat i dine tæer – præcist som en baby! Stillingen hedder ’Glad-baby’ og skal nok få nogle store grin ud af alle, der dyrker yoga med dig.
  5. Lig stille. Det kan være svært at få børn til at ligge helt stille, men det er faktisk rigtig sundt for dem. Yoga handler om at opnå en form for balance, og afslapning er en stor del af det. Lig dig fladt ned på ryggen, luk øjnene og lad så kroppen slappe helt af.